Lene Kjær - Systemisk og Narrativ psykoterapeut

Samtaleterapi

Jeg tilbyder terapeutiske samtaler med børn, unge, voksne, familier og par.
(Se børnesamtaler, samtaler med unge, individuel terapi, familieterapi og parterapi.)

Når du starter et samtaleforløb, går du ind i en proces med det formål at udvikle dig og få det bedre med dig selv, med din familie og dine omgivelser.
En proces strækker sig over tid. Derfor får du mest ud af det, hvis du går i et forløb over flere gange. Da vi sætter gang i en proces hos dig, vil du nogle gange imellem sessionerne have brug for at snakke, og jeg står derfor altid til rådighed over telefonen.helikopter 2

Et forløb hos mig vil foregå i en tryg, hjemlig og anerkendende atmosfære. Jeg vil passe godt på dig, - og på din familie.

Jeg tager udgangspunkt i dine ressourcer og dine værdier, så der bliver gode muligheder for heling og udvikling. 
Jeg lægger stor vægt på at møde dig, som den du er!

Jeg arbejder med Systemisk og Narrativ Terapi. Når du kommer til mig med et problem eller et symptom, forholder vi os også til det system/miljø, du er omgivet af. Symptomer opstår sjældent i den enkelte, men er ofte en reaktion på miljøet eller det omgivende system, du befinder dig i. Derfor arbejder vi med hele det system, der omgiver dig. 

De mennesker jeg møder i min praksis, har ofte en opfattelse af sig selv som værende et problem, fordi de har fokus på nogle negative historier om sig selv. Narrativ Terapi går ud på at finde de positive historier, som giver dig en stærkere og mere meningsfuld identitet. 

Jeg bruger også værktøj fra metakognitiv terapi og mindfulness.
Af og til bruger jeg også naturen som ramme for vores samtale.

Du er altid velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak. Det vil give dig et bedre indtryk af, hvem jeg er, og hvad jeg kan tilbyde.

Jeg tager gerne på "hjemmebesøg". Det vil sige, at du eller din familie har mulighed for, at jeg kommer hjem til dig eller jer.