Lene Kjær - Systemisk og Narrativ psykoterapeut

Supervision

 

Narrativ og systemisk supervision er et fagligt udviklende samarbejde mellem supervisor og supervisand, samt supervisor og en gruppe/et team.
Det systemiske betyder, at når vi ser på det problem, du tager op, så forholder vi os også til det system/miljø, du er omgivet af. Fx dine kolleger, dine kunder, dine elever, din arbejdsplads som organisation.
Det narrative islæt handler bl.a. om, at flytte fokus fra opfattelsen af, at problemet har magten, det at man stirrer sig blind på alle de negative effekter problemet efterlader, - til at finde og fokusere på de positive historier, som også er der, og som giver dit arbejde og din indsats en stærkere og mere meningsfuld identitet.

Du/I kan få supervision på fx
* Konkrete problemer i sager, der virker fastlåste
* Fokus på dig selv som professionel og dine professionelle færdigheder
* Din praksis
* Måden hvorpå I som team forholder jer til et problem
* Jeres samarbejde

Hvad kan supervision bruges til:
Supervision kan give en opgradering af egen faglige og menneskelige erfaring.
Supervision skaber øget værdi på arbejdet og giver tillid til at gå nye veje.
Narrativ supervision handler om fortællinger, der er en god metode til at skabe nye muligheder og til at genskabe mening og glæde i arbejdslivet.