Lene Kjær - Systemisk og Narrativ psykoterapeut

Metode

Jeg er funderet i det systemiske og i den narrative forståelse. Det betyder, at jeg først og fremmest arbejder i det narrative univers. 

Jeg er optaget af den nyeste hjerneforskning, som giver indsigt i måder at reparere traumer på.  Hjerneforskning giver også god forståelsesbaggrund for vores handlinger og gode bud på, hvordan vi kan ændre fastlåste mønstre. Især kan den viden og indsigt gøre forskel i parterapi og familieterapi.

Jeg gør også brug af værktøj fra metakognitiv terapi, som jeg især bruger i forbindelse med angst og ængstelige tanker, samt i forbindelse med stress.

Mindfulness teknikker er yderst brugbare ved uro, stress, langvarige sygdomme, angst, depression og traumer.

Terapi i naturen eller naturen som ramme for terapi er en dejlig afveksling fra   “normal” praksis. Denne form for terapi vinder mere og mere frem og taler til noget instinktivt og grundlæggende i os som mennesker.

Ved behov for at styrke eller finde sin identitet og ved tidlige traumer, gør jeg brug af værktøjet Livets Træ, som er et særligt narrativt værktøj.

Jeg arbejder også med supervision, som adskiller sig fra terapi ved at tage udgangspunkt i problemstillinger omkring dit arbejde.