Lene Kjær - Systemisk og Narrativ psykoterapeut

Eksempler på terapiforløb

Eksempel Eva

Eva, 13 år, har ængstelige tanker, der gør det svært for hende at komme i skole. De ængstelige tanker kommer om aftenen, og hun har svært ved at falde i søvn. Tankerne kommer også om morgnen. Det udløser skænderier i familien, fordi Eva ikke kan komme afsted i skole, og det smitter af på hele familiens start på dagen. Eva har ondt i maven, hun føler hun bliver rød i hovedet, når der er noget, hun ikke kan finde ud af, hun går ofte væk fra klassen for at være alene på toilettet. Her ringer hun til mor, som bliver dybt bekymret og ofte vælger at lade Eva tage hjem fra skole.
Familien søger hjælp. Først bruger vi tid på at tale om angsten. Vi undersøger hvornår den kommer, og hvornår den har bedst adgang til Eva. Vi undersøger hvad angsten får hende til at tænke og gøre. Vi undersøger om angsten bruger særlige tricks til at lokke Eva. Evas forældre er med på skift til sessionerne, så både Eva og hendes forældre lærer det eksternaliserende sprog. Se eksternalisering. Nu begynder Eva og hendes forældre at få skuldrene ned, fordi de har et sprog, de kan bruge, når de taler om angsten. De er endda i stand til at joke om angstens besøg og dens forsøg på at snyde Eva.
I trin 2 tager Eva og jeg fat i tankerne, en for en. En tanke siger: “Du siger ikke nok i timerne, derfor kan de andre ikke lide dig”. Vi leger detektiver og undersøger, hvor realistisk tankens udsagn er. Eva kommer frem til, at tankens udsagn ikke er sand. Hun finder modbeviser, der fortæller, at de andre godt kan lide hende, fordi hun har humor, og fordi hun er god til at hjælpe. Nu øver Eva sig i at afvise tanken, når den kommer og prøver at forstyrre hende. Hun nægter simpelt hen at lytte til den, fordi den lyver! Vi tager de andre tanker, hvor en siger: “Du kan ikke klare 8.klasse, fordi du ikke er dygtig nok”. En anden tanke siger: “Du har en grim krop, så du kan ikke klæde om med de andre til idræt”. Igen leger vi detektiver og undersøger, hvor realistiske tankerne er. Eva finder igen modbeviser.
Vi arbejder også med Evas styrkesider. Vi bruger hendes sans for humor som indgang til vores arbejde, men vi bruger også hendes filosofiske og reflekterende  evner. Disse evner symboliserer hun ved et fossil, et søpindsvin, hun har fundet på stranden. Hun siger, at det har en klogskab inden i sig, fordi det har oplevet så meget. Eva fortæller, hvordan hun har håndteret svære situationer i sit 13-årige liv, og at hun ved om sig selv, at hun er stærk og god til at holde ud. Hendes vigtigste viden er, at nogle gange er der noget, der er svært, men at det går over igen. Når hun holder søpindsvinet i hånden, minder det hende om, at det nok skal gå. Vanskeligheder forsvinder igen. Hun skal og kan holde ud.

Eksempel Erik

Erik, 31 år, søger hjælp, fordi han ikke lykkes med parforhold. Han har haft forskellige kærester gennem tiden. Det går godt, så længe der er tale om weekendkærester. Når Erik flytter sammen med sin kæreste, hvilket han har forsøgt 4 gange, går det galt. Erik har lige nu en sød kæreste, som han holder meget af og rigtig gerne vil beholde. Erik fortæller, at han bliver fejlfinder. Han ser sin kærestes fejl og har svært ved at acceptere dem. Fx synes han, at hun, når de mødes med andre, fylder for meget. At hun griner for højt. At hun fører sig for meget frem. Han synes også, at hun flirter med andre mænd. Han har forsøgt, at tale med hende om det, men hun kan slet ikke se, at der er et problem. Vores samtaler handler om, hvad kærestens adfærd gør ved ham. Vi finder de paralleller, der handler om hans eget liv og om hans opvækst. Han forstår, at fejlfinderiet handler om hans eget lave selvværd. Barndomsfortællingerne giver Erik en bedre forståelse af sig selv. Han kan se en sammenhæng mellem hans fortællinger, hans syn på sig selv og hans handlinger. Med denne indsigt begynder Erik at være mere tolerant overfor sig selv.
Vi begynder også at finde de fortællinger frem om Erik, hvor han har positive tanker om sig selv. Vi uddyber fortællinger, så de står stærkere i Eriks selvbillede. Vi taler om Eriks ønsker om et større selvværd, og hvordan han konkret kan arbejde med det. Vi inviterer kæresten med til nogle sessioner, så hun kan støtte ham i hans videre udvikling.

Eksempel Olivia

Olivia, 10 år, har svært ved at falde i søvn, fordi der kommer mange bekymrende tanker til hende om aftenen, når hun går i seng. Forældrene forsøger at tale med hende om bekymringerne, som handler om at isen smelter og verdenshavene stiger. Jo mere forældrene taler med Olivia om tankerne, jo flere bekymrende tanker kommer der. Først da forældrene afprøver en mindfulness teknik, hvor de guider Olivia til at have sin opmærksomhed på vejrtrækningen nede i maven, falder hun til ro. I maven er der ingen tanker, kun åndedrættet, som med en stille vuggen hele tiden sætter  Olivias mave i bevægelse til hun falder i søvn.

Eksempel Laura

Laura, 17 år, har svært ved at koncentrere sig i gymnasiet. Når læreren forklarer noget på tavlen, afledes hun hurtigt af lyde og småsnak fra de andre elever. Hun tænker også på hendes mormor, som er syg. Når først de bekymrende tanker kommer, forestiller hun sig også, at hendes forældre bliver alvorligt syge, og så har hun lyst til at tage hjem. Det er et mønster Laura har haft et halvt års tid, og hendes fravær er blevet større og større. Lauras forældre prøver at berolige Laura med mange lange snakke. Laura snakker også med en lærer om det, men hun kan ikke stoppe mønsteret, og hun overvejer helt at opgive gymnasiet, fordi hun ikke følger godt nok med. Først da hun får trænet at få kontakt til kroppen, begynder hun at få ro i gymnasiet. Hendes øvelse vælger hun selv i samarbejde med mig. Hun vælger en solsikkeblomst, som en symbolik for hendes naturlige gode humør og hendes evne til at se mod lyset. Denne ressource, som Laura altid har haft, mærker hun midt i maven. Hun praktiserer denne øvelse igen og igen, og det lykkes hende at være i stand til at bruge den i timerne på gymnasiet, hvilket giver hende bedre koncentration i timerne og lyst til igen at gå i skole.

Eksempel Hans

Hans, 42 år, har i en længere periode følt sig svimmel. Han undersøges af lægen, som konstaterer et lidt for højt blodtryk. Lægen finder ikke en fysisk årsag til svimmelheden, og spørger til Hans` arbejdsliv og privatliv. Hans fortæller om en uoverskuelig hverdag på arbejdet, pga en omstrukturering, som Hans har svært ved at forstå. Det er også svært på hjemmefronten, fordi hans kone har mistet sit arbejde og sit humør. De 3 børn kræver også opmærksomhed, og Hans erkender, at han skælder mere ud end godt er. Da lægen siger stress, aner Hans hverken ud eller ind.
Heldigvis søger Hans hjælp. Vi arbejder med vejrtrækning og forbindelsen mellem det stressede nervesystem og kroppen. Hans bruger dagligt mindfulness teknikker. Vi bruger også naturen som ramme for vores samtaler. I naturen kan Hans bedre trække vejret og tænke ikke stressede tanker. Efter nogle uger får Hans mere ro på sit nervesystem. Vi kan nu begynde at tale om, hvordan Hans kan være en god far igen, som han udtrykker det. Her finder vi alle de positive erfaringer, Hans har som far, men som han havde glemt. Vi taler om Hans` styrkesider, og Hans begynder at se sig ser, som en der kan håndtere svære situationer. Hans har nu overskud til også at være der for sin kone, der selv får hjælp til sin depression. Hans` nyvundne eller genfundne kræfter, giver ham mod på at se på sin arbejdssituation. Vi finder ud af, at Hans i sin barndom, stod i en situation, der minder om arbejdssituationen. Pga forældrenes skilsmisse, blev Hans midlertidig sendt til en onkel for at bo. Forældrene fik ikke fortalt Hans hvorfor. Hans forstod det ikke, han blev bange og handlingslammet. Vi forestiller os, at Hans dengang blev bedre informeret, og dermed fik mulighed for at agere anderledes. Dette lille tricks overfører vi til Hans aktuelle arbejdssituation. Hans ser igen for sig, at han er en der kan håndtere svære situationer, og han går til sin leder for at få en større forståelse af situationen. Nu kan Hans igen starte op på arbejde. Alting er ikke løst, men Hans har lært at navigere i svære situationer, og han har lært at tage imod hjælp.

Eksempel Else og Bjarne

Else, 48 år, og Bjarne, 51 år, starter i parterapi pga utroskab og mange år med daglige skænderier. Bjarne har haft en affære for nogle måneder siden, og det er det, der har udløst en stor krise mellem dem. Else og Bjarne får taletid, hvor den anden ikke må afbryde. Her udtrykker de et par af deres frustrationer. En af Bjarnes frustrationer er, at han synes, at Else håner ham og taler ned til ham, når han fortæller om sin store hobby, som er veteran biler. Han har sammen med nogle kammerater et værksted, et stykke fra deres hjem. Her kommer han flere gange om ugen, gerne lige efter arbejde.
Vi undersøger nu, hvad der gemmer sig bag denne frustration, - at Else taler ned til ham. Bjarne fortæller, at han, når Else taler ned til ham, reagerer med tavshed og indesluttethed. Inde bag tavshedsmuren er Bjarne dybt ked af det og føler sig ikke set. Han frygter, at han er på vej til at blive ligeglad med Else og deres parforhold. Det, ikke at blive overset, og blive talt ned til, minder Bjarne om hans barndom, hvor især hans mor, var hård ved ham i hendes kontakt med ham. Bjarne blev ikke set og hørt som barn, hans mor sagde ofte: “Du er dog en mærkelig dreng.” Og “Kunne du ikke bare være som din storebror”. Bjarne fik ikke knus og kram, han følte sig forkert og ikke velkommen. Bjarne ser en parallel til sin kontakt med Else. Han ønsker, at Else ville lytte til hans store passion, veteranbilerne. Han ville ønske, at Else kunne glæde sig på hans vegne. Han ønsker, at de begge rører mere ved hinanden fysisk.
Else har tavst lyttet. Hun er blevet bedt om at registrere sine egne reaktioner og følelser på det Bjarne fortæller. Hun fortæller nu, at det, der frustrere hende, når Bjarne langt om længe kommer hjem, er, at han ikke spørge til hendes dag, men starter med at fortælle om små drengerøvs glæder, der ikke interesserer hende. Vi undersøger, hvad der ligger bag Elses frustration, når Bjarne ikke spørger ind til hendes dag. Else reagerer med vrede og angriber Bjarne og siger det lige i hovedet på ham. En stor tristhed, som måske endda er en sorg, gemmer sig bag vreden. Else frygter, at Bjarne bliver træt af hende og går fra hende. Else kommer i tanke om, at hendes store ungdomskærlighed, svigtede hende uden varsel. Fra den ene dag til den anden var han væk. Else har efterfølgende bildt sig selv ind, at det var fordi hun ikke var god nok. Else ser parallellen til hendes forhold til Bjarne. Hun har brug for at blive bekræftet af Bjarne. At han ser hende og siger, at hun er god nok. Else ville ønske, at Bjarne ville anerkende hende, som den hun er. Og Else ønsker, at Bjarne, når han bliver indesluttet, fortæller hende, at han ikke går fra hende.
Nu er stemningen helt anderledes mellem Else og Bjarne. Vi gentager fortællingerne, denne gang med spejling. Bjarne fortæller igen om sin frustration, sin ked af det hed, sin frygt, sin mor, og det han ønsker fra Else. Else spejler undervejs, dvs hun gentager hans ord, så Bjarne føler sig lyttet til og forstået. Else opsummerer Bjarnes fortælling med empati i stemmen. Jeg opfordrer parret til at holde hinanden i hænderne. Else græder og siger, at hun meget bedre forstår Bjarne og hans reaktioner nu. Derefter er det Else, der genfortæller, og Bjarne der spejler, opsummerer og med stor kærlighed, tager Elses hænder og siger, at han nu har fået fornyet håb og mod på deres parforhold.
Vi tager i de efterfølgende sessioner, Elses og Bjarnes frustrationer, en for en og behandler dem på samme måde, så begge føler til lyttet til, forstået og respekteret. På et tidspunkt bliver parret så dygtige til selv at spejle derhjemme, at de ikke har brug for en parterapeut længere. Heldigvis!
Jeg har givet et eksempel på en vellykket og hurtig session. Sådan ser virkeligheden ikke altid ud. Der skal ofte mange sessioner til, inden isen brydes for alvor og håbet om kærlighed kommer tilbage.

Eksempel med Hanne og energiforvaltning

Hanne, 45 år, går pludselig ned med stress. Hun elsker sit arbejde, men hun har over lang tid ikke følt tilpas i og tilfreds med ledelsen og virksomhedens arbejdsmiljø. Lægen siger stressreaktion pga lang belastningsreaktion. Hanne snakker med lægen og med psykologen gennem flere år. De aftaler forskellige tiltag, som Hanne prøver af. Hun prøver at dyrke motion, men må give op. Hun prøver at starte på arbejde igen, men må give op. Hun undersøger muligheder for ny uddannelse, men orker det ikke rigtig. Hanne får det ikke bedre. Det går tværtimod ned ad bakke. Hanne kan holde til mindre og mindre. Hanne er generet af støj, lys og flere mennesker omkring hende på en gang. Hun bliver hurtigt træt i hjernen. Hun trækker sig mere og mere fra familie og venner. Hun forbliver hjemme, og hun takker nej til invitationer. Hanne nærmer sig en depression og søger hjælp.
Vi taler om Hannes ændrede livssituation. Vi taler om det, hun kan i dag. Vi taler også om det, som hun har mistet. Det liv, hun ikke er i stand til at leve længere. Hanne er tydeligvis i sorg. Vi arbejder i første omgang med sorg og  at acceptere de ændrede livsvilkår. Sorg og at acceptere tager tid.
Vores næste skridt er at blive klogere på, hvad Hanne er i stand til uden at belaste sit nervesystem for meget. Hanne skal lære at forvalte den energi, hun nu har til rådighed. Hanne vælger at gå ture og lave havearbejde og små projekter i huset, fordi det gør hende glad. Hun erfarer efter et stykke tid, at hun gang på gang bliver overbelastet af de ting, hun tager fat på. Hun mærker ikke, hvornår hjernens kapacitet slipper op, hvornår grænsen er nået. Hun bliver svimmel og får kvalme og hovedpine. Hjernen bliver træt.
Vi undersøger, hvad det er, der gør, at Hanne ikke kan mærke sine grænser. Barndommen gemmer på fortællinger om en far, der er utilregnelig og psykisk voldelig. Hanne lærer tidligt i livet at være på vagt overfor faren. Hun lære at please ham, fordi det er hendes måde at overleve på. Til gengæld mister hun evnen til at mærke sine egne grænser. Hanne ser flere paralleller til sit liv, både som ung og voksen, hvor hun heller ikke mærker sine grænser.
Vi fortsætter med at arbejde med energiforvaltning, men nu har vi stor fokus på, at Hanne mærker sine træthedstegn. Vi bruger mindfulness teknikker, der øger Hannes opmærksomhed på sin krop. Hanne laver skemaer for ugens dage med små projekter af 30 minutters varighed og 30 minutters pause. Hannes humør bliver bedre, og hun øver sig i at skrue op og ned for aktiviteter alt efter dagsformen. Ind imellem kommer hjernetrætheden og fortæller Hanne, at hun har belastet sig selv for meget. Hanne opnår en bevidsthed om hendes kapacitet, og Hanne forstår bedre sammenhængen mellem hendes opvækst og det at mærke sin kapacitet og sine grænser. Hanne er efter flere år med samtaleterapi og træning af energiforvaltning blevet klar til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Hun er bevilget fleksjob, og hun arbejder nu med det hun er uddannet til, men med andre opgaver end tidligere og med et lavere timeantal. Hanne har det godt i dag.