Lene Kjær - Systemisk og Narrativ psykoterapeut
empty.png

Eksempel Laura

Laura, 17 år, har svært ved at koncentrere sig i gymnasiet. Når læreren forklarer noget på tavlen, afledes hun hurtigt af lyde og småsnak fra de andre elever. Hun tænker også på hendes mormor, som er syg. Når først de bekymrende tanker kommer, forestiller hun sig også, at hendes forældre bliver alvorligt syge, og så har hun lyst til at tage hjem. Det er et mønster Laura har haft et halvt års tid, og hendes fravær er blevet større og større. Lauras forældre prøver at berolige Laura med mange lange snakke. Laura snakker også med en lærer om det, men hun kan ikke stoppe mønsteret, og hun overvejer helt at opgive gymnasiet, fordi hun ikke følger godt nok med. Først da hun får trænet at få kontakt til kroppen, begynder hun at få ro i gymnasiet. Hendes øvelse vælger hun selv i samarbejde med mig. Hun vælger en solsikkeblomst, som en symbolik for hendes naturlige gode humør og hendes evne til at se mod lyset. Denne ressource, som Laura altid har haft, mærker hun midt i maven. Hun praktiserer denne øvelse igen og igen, og det lykkes hende at være i stand til at bruge den i timerne på gymnasiet, hvilket giver hende bedre koncentration i timerne og lyst til igen at gå i skole.